Marianne Due Milling
Gymnastikinstruktør
Odense

| OLLERUP | DGI | JOHNSON INSTITUTTET | MOUH | GYM og HOP | Artikel fra Flekx nr. 4/07 | PILATESDUE MILLING | KONTAKT |


Uddannet instruktør fra Ollerup

Uddannet Pilates-instruktør i DGI

Uddannet Effekt-instruktør
hos Birgitte Nymann / DGI

Uddannet Fitness-instruktør i DGI


Uddannet Yoga-instruktør i DGI

Uddannet instruktør i 
Indoor Cycling i DGI


Siden min grunduddannelse fra Ollerup Gymnastikhøjskole for 30 år siden har jeg næsten uden afbrydelser undervist i gymnastik og træning i rigtigt mange sammenhænge. I mine yngre år underviste jeg børne- og ungdomshold med opvisning som mål. Samtidig var jeg selv aktiv på amtshold og foreningshold og fik inspiration til min egen undervisning der.

I Odense var jeg i mange år i foreningen Munkebjerg Gym og Hop, aktuelt underviser jeg på Johnson Instituttet og på Motionsklubben OUH.

Efterhånden blev jeg træt af at have én årlig opvisning som omdrejningspunkt for den ugentlige træning. Jeg tænkte mere og mere på, hvad kroppen grundlæggende har brug for og hvad det er, der driver os til at træne.

Jeg tror, at der næsten er lige så mange grunde til at dyrke motion som der er motionister. En af de mest almindelige er selvfølgelig, at man drømmer om en toptrænet krop, der er flot at se på. En anden er ønsket om at være stærk, smidig og udholdende. Nogen føler også, at de 'forbereder' deres alderdom på den måde, at jo mere stærk og smidig man er nu, jo længere kan man undgå aldersbetingede skavanker.

Hvis man oven i købet kan føle glæde og velvære, mens man træner, er én af mine personlige kæpheste blevet tilgodeset. Jeg ønsker, at mine timer skal rykke, være seriøse og sjove, uden at nogen bliver belastet så meget, at de får skader.

Gennem kurser og uddannelsesforløb er min måde at træne og undervise på blevet en blanding af forskellige bevægelsesformer. Grundlaget er gamle og nye teorier, dels det basale, uforanderlige og dels det moderne. Jeg prioriterer højt, at der ikke skal være én autoriseret motionsform, hvor der kun arbejdes med en bestemt type gymnastik/træning. Jeg er nysgerrig hver gang, der viser sig nye strømninger. Og hvis det er godt og forståeligt, giver jeg det plads i min undervisning.

Jeg bruger meget blandet musik, der giver mig - og forhåbentlig andre - inspiration og energi.

Det er vigtigt at træne balder, bækkenbund, åndedræt, ryg osv. Jeg satser også på, at alle får trænet deres lattermuskler.


| OLLERUP | DGI | JOHNSON INSTITUTTET | MOUH | GYM og HOP | Artikel fra Flekx nr. 4/07 | PILATESDUE MILLING | KONTAKT |

© 2011 JM